BoBedre ~ Mine 5 bedste tips til din indretning

BoBedre ~ Mine 5 bedste tips til din indretning

BoBedre ~ Mine 5 bedste tips til din indretning

Sif fra Nybyggerne: Mine 5 bedste tips til din indretning

Her er Sifs bedste tips til at skabe harmoniske og inspirerende omgivelser, der får dig til at føle dig hjemme.

Alle fortjener at leve i et hjem med en unik boligindretning, der både visuelt og funktionelt afspejler og inspirerer dem, der bor i hjemmet, mener interiørdesigneren Sif Steendahl Grandorf, der lige nu er aktuel i TV2s Nybyggerne.

– En unik boligindretning kan i høj grad være med til at øge livskvaliteten. Det handler om at føle sig hjemme i sit eget hjem, men samtidig skal indretningen være med til at aktivere, inspirere og udfordre én, så man føler sig levende. Det nytter ikke noget at kopiere et boligmagasin én til én. Udpluk hellere flere forskellige indretningsidéer og sammensæt dem sådan, at din egen personlige stil kommer til udtryk, siger hun.

Herunder giver Sif Steendahl Grandorf 5 helt konkrete tips til dig, der drømmer om at bo i et æstetisk hjem fuld af harmoni, inspiration og funktionalitet.

Det vigtigste møbel i hjemmet: Lampen

Jeg synes lamper er ét af de vigtigste møbler i et rum.

Det er nemlig med belysningen, at vi kan skabe et unikt miljø og en bestemt stemning. Selv den smukkeste indretning kan falde til jorden, hvis ikke belysningen sidder i skabet, når tusmørket falder på.

Mit bedste råd er at skelne mellem funktions-lys og stemnings-lys.

Funktions-lys er en belysning, der skal hjælpe dig med at se ved f.eks. læsekrogen, i bryggerset, i køkkenet og ved skrivebordet.

Stemnings-lys er lyskilder der mere indirekte er med til at skabe en speciel stemning i dine forskellige zoner. Begge lyskilder er lige vigtige.

Herudover kan lamper være en kunst i sig selv, som kan være med til at præge din indretning i et bestemt og unikt udtryk. Så vælg dine lamper med omhu, og brug mindst 5-10 lyskilder i hvert rum. Der er gode muligheder for at spare på energien og økonomien ved at bruge LED-pære, som er bedre for miljøet og som fås i alle farvenuancer i dag, fra det kolde til det varme lys.

Skab kontraster - brug flere farver i dit hjem

I mange år har boligindretningen været præget af lyse vægge med lyst eller mørkt interiør.

Farverne er heldigvis tilbage på fuld styrke, så tøv ikke med at kaste dig ud i den store farvepalet.

Mulighederne er selvfølgelig uendelige, så det vigtigste er at finde ud af, hvilke nuancer du trives bedst i. Uanset hvilke flader du vælger at male i dit hjem, om det er væggene, loftet, gulvet, paneler og døre eller dine møbler, så husk at tage hensyn til helheden, lyset og husets historie.

Nogle rum kan klare dybere farver end andre.

Billeder, tekstiler, tæpper og møbler er en ligeså stor del af helheden, og de bør stå i en harmonisk balance eller i en fin kontrast til de store farveflader.

Start med at tage udgangspunkt i en farve du holder af, og bevæg dig herefter ud over farvekortet og find nuancer og kontraster der matcher denne.

Du kan læse hele artiklen og resten af Sif's tips på BoBedre.dk