Alt for Damerne ~ Sådan har Sif forvandlet de 74 kvadratmeter
Minimalt gør-det-selv-budget: Sådan har Sif forvandlet de 74 kvadratmeter
Alt blev pillet fra hinanden, da Janus Markussen købte den lille lejlighed i Grønnegade, og hans gamle veninde, Sif, kom forbi. Med hendes hjælp blev de 74 kvadratmeter forvandlet til en charmerende oase på minimalt gør-det-selv-budget.
Janus Markussen og hans veninde Sif Steendahl Grandorf er begge kollektivbørn, og de er vokset op sammen på en økologisk bondegård. Her var der frie rammer og plads til leg og til at udvikle sig i den retning, man ønskede.
"For os børn var gården som verdens største legeplads med kæmpe uendelige marker, hvor vi legede indianere, sejlede i de mange søer, fiskede og stod på skøjter om vinteren", fortæller Sif om de barndomsrammer, der har været med til at gøre hende til den, hun er i dag.
Her lærte hun at bygge, kalke, male og plante blomster. Og det var også her, hun voksede op sammen med Janus.
"Lejligheden tilhører Janus, der er født i mit kollektiv to måneder efter mig. Vi er vokset op side om side, så vi har leget, leget og leget. Vi gik også i samme klasse i landsbyens lille skole, der kun rummede 100 elever", fortæller Sif, der i Janus fik en slags bror, som hun er så tæt med, at de kalder hinanden for tvillinger.
Derfor var det også helt oplagt, at det var Sif, der med sine kreative evner skulle hjælpe Janus med at indtage og indrette de skønne rammer i Grønnegade.
Du kan læse hele boligreportage på ALT.dk
Tekst, foto og styling af Julie Wittrup & Mikkel Dahlstrøm / Another Studio