LÆR VÆRKTØJSKASSEN AT KENDE!
Er du træt af at vente på andres hjælp, når du fx skal hænge en hylde op? Og drømmer du om at komme i gang med indretningsprojekter i hjemmet, men mangler viden og selvtillid omkring værktøjet? Så er denne workshop lavet til dig!
Her gennemgår vi det vigtigste værktøj, så du får viden og selvtillid til at gå i gang med at bygge, arbejde med lys og hænge ting op, så de ikke falder ned! Jeg vil guide dig gennem hele forløbet som indeholder teori og praktiske øvelser, så du bliver fortrolig med værktøjet. Du behøver ingen erfaring, og du må spørge om alt. Målet er at du får selvtillid og viden, så du efter workshoppen kan gå i gang med dine drømmeprojekter derhjemme.

PRAKTISK INFO
Du vil få en mappe med dagens teori, som du altid vil kunne slå op i og et kursusbevis signeret af mig
Materialer er inkluderet i prisen. Der vil være drikkevarer og lidt snacks i løbet af dagen.
Kurset er fra kl. 9.00-14.00 og foregår i Aarhus.
Detaljeret info følger efter tilmelding.
EFTER ENDT WORKSHOP VIL DU KUNNE:
• Skrue og bore med en skruemaskine i forskellige vægtyper
• Navigere i junglen af skruer, rawlplugs, bor og bits
• Save med forskellige typer save
• Sætte en hylde, et billede og en knagerække op så det holder
• Montere lamper i lampeudtag
• Sætte en ny ledning i en genbrugslampe
• Kende det vigtigste i værktøjskassen
• Have selvtillid til endelig at gå i gang med dine drømmeprojekter!
